Få styr på de farlige stoffer og mikroorganismer

Kemisk risikovurdering

Arbejdsgiveren skal udarbejde en kemisk risikovurdering, når medarbejdere i deres arbejde kan blive udsat for farlige stoffer eller materialer. Risikovurderingen er en integreret del af virksomhedens lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og skal sikre, at arbejdet med kemi foregår forsvarligt.

Hvis I er få medarbejdere på vaskeriet, er det en god idé, at alle deltager i arbejdet med risikovurderingen. Det sikrer, at alle får indsigt i de kemiske produkter, der anvendes, og i hvordan I har valgt at håndtere dem i det daglige arbejde.

Er I flere ansatte, kan risikovurderingen med fordel udarbejdes af en leder i samarbejde med et par medarbejdere, som har godt kendskab til arbejdsrutinerne.

Sikkerhedsdatablade

Alle leverandører af faremærkede kemiske produkter er forpligtet til at udlevere et sikkerhedsdatablad for hvert produkt.

Sikkerhedsdatabladet skal være udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regler i REACH-forordningen, være tilgængeligt på dansk og indeholde relevante oplysninger, der gør det muligt at vurdere og håndtere de risici, der er forbundet med produktet. Det skal blandt andet indeholde:

• Identifikation af stoffer/blandingen og leverandøren
• Fareidentifikation
• Sammensætning/oplysninger om indholdsstoffer
• Førstehjælpsforanstaltninger
• Brandbekæmpelse
• Forholdsregler ved utilsigtet udslip
• Håndtering og opbevaring
• Personlige værnemidler
• Fysiske og kemiske egenskaber
• Toksikologiske og miljømæssige oplysninger
• Bortskaffelse og transport
• Eventuelle særlige regler eller bestemmelser

Produktliste

Som en del af den kemiske risikovurdering skal virksomheden udarbejde og løbende opdatere en liste over alle kemiske produkter, der anvendes på arbejdspladsen.

Det anbefales at starte med en gennemgang af den eksisterende beholdning og fjerne produkter, der ikke længere er i brug. Den opdaterede produktliste skal sammen med tilhørende sikkerhedsdatablade danne grundlag for at identificere de arbejdsprocesser, hvor der anvendes farlige stoffer eller materialer.

Ved udarbejdelsen af risikovurderingen skal arbejdsgiveren anvende de oplysninger, der fremgår af sikkerhedsdatabladene for de relevante kemiske produkter. Disse oplysninger er centrale, når arbejdsgiveren skal vælge, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige i konkrete arbejdssituationer.

Produktlisten og sikkerhedsdatabladene skal være let tilgængelige for alle medarbejdere. Det anbefales desuden, at virksomheden beskriver de arbejdsrutiner og sikkerhedsforanstaltninger, der er fastlagt for at forebygge arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med brugen af de enkelte produkter.

Ud over sikkerhedsdatabladene bør vurderingen også inddrage information fra produkters emballage, ingredienslister og eventuelle indlægssedler, da disse kan bidrage med yderligere relevante oplysninger om produkters indhold og anvendelse.

Som en del af den kemiske risikovurdering skal virksomheden udarbejde og løbende opdatere en liste over alle kemiske produkter, der anvendes på arbejdspladsen.

Indhold i den kemiske risikovurdering

En kemisk risikovurdering skal som minimum omfatte:

1. Farlige egenskaber ved stoffer og materialer
   Vurder de kemiske stoffers og materialers sundhedsskadelige egenskaber. Overvej, hvordan de kan påvirke kroppen, f.eks. gennem indånding, hudkontakt eller indtagelse, samt hvilke symptomer og helbredsskader, der kan opstå ved arbejdet med dem.

2. Eksponeringens omfang, type og varighed
   Analysér, hvor meget og hvor længe medarbejderne udsættes for de farlige stoffer. Vurder også eksponeringstypen – f.eks. om påvirkningen sker via dampe, støv, aerosoler eller direkte kontakt med hud og øjne.

3. Arbejdets karakter og omstandigheder
   Kortlæg, hvordan produkterne håndteres og opbevares. Overvej risici for spild, uheld og utilsigtet eksponering – også fra nærliggende arbejdsprocesser eller kollegers brug af stofferne.

4. Effekt af forebyggende foranstaltninger
   Vurder, om de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige og fungerer efter hensigten. Er der f.eks. adgang til egnede personlige værnemidler?

5. Brancheerfaring og arbejdsmedicinske undersøgelser
   Undersøg, om der findes relevante erfaringer eller undersøgelser fra jeres branche, som kan belyse sundhedsrisici ved brugen af bestemte stoffer eller arbejdsmetoder.

6. Grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet
   Inddrag de gældende grænseværdier for de anvendte stoffer i risikovurderingen. I skal vurdere, om jeres foranstaltninger effektivt sikrer, at luftens indhold af disse stoffer eller materialer ikke overskrider grænseværdien i forbindelse med arbejdet.

7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed
   Sørg for at tage højde for viden i sikkerhedsdatablade for alle farlige stoffer og materialer – også for produkter mærket med “Sikkerhedsdatablad kan rekvireres på anmodning”.

Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og let tilgængelig for alle medarbejdere. Den skal desuden danne grundlag for instruktion og oplæring, så medarbejderne ved, hvordan de skal håndtere stofferne sikkert og beskytte sig effektivt.

Hvis den kemiske risikovurdering identifierer problemer, der ikke umiddelbart kan løses, skal disse indgå i virksomhedens APV-handlingsplan med forslag til løsninger og tidsfrister.

Substitution - vælg de mindst farlige produkter

Farlige kemikalier skal, hvor det er teknisk muligt, erstattes med ufarlige eller mindre farlige alternativer. Særligt bør KRAN-stoffer undgås; det vil sige stoffer, der kan medføre alvorlige kroniske helbredsskader som allergi, kræft, fosterskader samt skader på hjerne og nervesystem. Eksempler på sådanne stoffer er EDTA og NTA.

Det anbefales at undersøge indholdet af farlige stoffer hos forskellige leverandører og vælge produkter med den laveste risikoprofil. Produkter med miljømærkerne Blomsten eller Svanen indeholder ikke kræftfremkaldende stoffer eller stoffer, der kan skade arveanlæggene. Med disse miljømærker undgås mange andre skadelige stoffer også.

Andre stoffer, der bør undgås af hensyn til arbejdsmiljøet, er f.eks. parfumer (duftstoffer) og LAS (Lineær Alkylbenzen Sulfonat), som er et vaskeaktivt stof. LAS er ikke forbudt, men står på Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer.

Forebyg med STOP-princippet

Tilrettelæggelse af arbejdet

Arbejdet skal planlægges og udføres, så medarbejderne udsættes mindst muligt for farlige eller sundhedsskadelige stoffer. Det kan f.eks. ske ved:

• automatisk dosering af vaskemidler frem for manuel håndtering.
• påfyldning af vaskemidler fra leverandøren via udendørs studs.
• undgåelse af støvpåvirkning ved pulverprodukter, f.eks. ved at holde låg lukket.
• undgåelse af overdosering.

Sørg for faste rutiner, f.eks. håndvask efter kontakt med vaskemidler.

Tilstrækkelig skylning af vasketøj

Det er vigtigt løbende at kontrollere, at vaskemaskinerne skyller tøjet tilstrækkeligt, så der ikke efterlades kemikalierester i tekstilerne.

Rester af vaskemidler i tøjet er en af de hyppigste årsager til hudproblemer næstefter direkte kontakt med produkterne.

Brug af personlige værnemidler og god hygiejne

Hvis risikoen ikke kan fjernes på anden måde, skal der anvendes personlige værnemidler. De fleste vaskemidler virker affedtende på huden og kan ved hyppig eller langvarig kontakt føre til hudirritation og eksem. Mange midler er også øjenirriterende, og nogle er ætsende – især midler med høj pH-værdi. Støv fra pulverprodukter kan irritere eller skade slimhinderne i luftvejene.

Arbejdsgiveren har ansvar for at stille egnede personlige værnemidler til rådighed for de medarbejdere, der kan blive udsat for farlige stoffer. Værnemidlerne skal være tilpasset den konkrete opgave og sikre effektiv beskyttelse mod de identificerede risici.

Det er samtidig arbejdsgiverens ansvar at sikre, at værnemidlerne anvendes korrekt. Her spiller sikkerhedsdatabladet en vigtig rolle. Det indeholder praktiske oplysninger om:

• hvilke værnemidler, der skal anvendes.
• hvordan de skal bruges.
• hvornår de skal anvendes.

Vaskerier, der modtager snavsetøj med blod, afføring, opkast eller lignende, skal sikre, at medarbejderne ikke udsættes for smitterisiko fra mikroorganismer (f.eks. bakterier) eller farlige stoffer som cytostatika.

Ligesom ved arbejde med kemikalier har arbejdsgiveren som en del af APV-arbejdet ansvar for at vurdere risici ved kontakt med mikroorganismer og træffe egnede foranstaltninger til at beskytte medarbejderne.

Følgende anbefalinger bør følges

Klik for at se i stor størrelse - åbner i nyt vindue som pdf

Modtagelse og håndtering af tøj med farligt snavs

• Snavsetøj med smittefarligt indhold bør leveres i vandopløselige, tætlukkede poser.
• Ved sortering af smittefarligt tøj skal der være procesudsugning eller ventilation til det fri.
• Tøj, der kan være forurenet med cytostatika, skal håndteres med egnede engangshandsker (f.eks. nitrilhandsker eller særlige cytostatikahandsker).
• Tøjet skal inden vask opbevares i lukkede beholdere med tydelig mærkning: “Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko.”

Brug af handsker og håndhygiejne

• Handsker skal altid anvendes i indsorteringen.
• Der skal være klare procedurer for, hvornår og hvordan handsker bruges samt for korrekt håndhygiejne.
• Hænder skal vaskes før spisepauser, før/efter toiletbesøg og efter endt arbejdsdag.
• Håndvaske skal være let tilgængelige, rene og forsynet med sæbe og engangshåndklæder eller papir. Hånddesinfektion anbefales som supplement til vand og sæbe.

Arbejdsbeklædning og beskyttelse

• Arbejdstøj skal skiftes dagligt og straks ved gennemvædning.
• Når man forlader indsorteringsområdet, skal beskyttelsesforklæde eller overtrækskittel tages af. Overtrækskittel bør skiftes dagligt.

Håndtering og opbevaring af vasketøj

• Vasketøjssække skal være hele, uden huller og kunne lukkes helt.
• Snavsetøj må ikke hænge uden for containere.

Forebyggelse af smittespredning via luft og vand

• Luftstrømmen i vaskeriet skal gå fra rene til snavsede områder, eller afdelingerne skal være fysisk adskilte for at forebygge spredning af mikroorganismer gennem luften.
• Udtømning af vand fra vaskemaskiner skal være afskærmet for at forhindre spredning af aerosoler med mikroorganismer til rent tøj.

Rengøring og værnemidler

• Ved rengøring af maskindele, der kan være forurenet med bakterier, skal der anvendes passende værnemidler.

Instruktion

Når risikovurderingen er gennemført, og de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af medarbejderne er identifieret, har arbejdsgiveren ansvar for at sikre, at medarbejderne modtager grundig instruktion i, hvordan stofferne håndteres sikkert og uden fare for helbredet. Instruktionen skal være praktisk, forståelig og gentages ved behov.

Medarbejderne skal instrueres i:

• hvilke farer og risici, der er.
• hvordan kemikalier opbevares sikkert.
• hvordan de bruges korrekt.
• hvad man gør ved uheld.
• hvordan affald bortskaffes forsvarligt.

Supplér gerne med plancher, film eller andet visuelt materiale. Find inspiration på www.bfaportalen.dk.

Læs mere

Læs mere

• BFA Service-Turisme: Kemi og hygiejne.

• BFA Service-Turisme: Sikker brug af kemi - værtkøjskasse med film og materialer til kemisk risikovurdering.

• Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)

• Rådet for Bedre Hygiejne

• Miljømærkning Danmark.