Ergonomi starter med kulturen

Ergonomi starter med kulturen

Forebyggelse af MSB handler ikke kun om indretning, teknik, ergonomi og regler. Det handler i høj grad også om kultur. Når vi arbejder med noget så individuelt og ofte usynligt som MSB, er det afgørende med et stærkt samarbejde, åbenhed, tillid og inddragelse af alle medarbejdere. En god samarbejdskultur er en forudsætning for, at forebyggelsesindsatsen lykkes.

Det er ledelsens ansvar at sætte retningen og sikre, at forebyggelse prioriteres i det daglige arbejde. For at indsatsen skal tages alvorligt og skabe reel forandring, skal der være sammenhæng mellem det, der siges, og det, der gøres. Ledelsen fungerer som rollemodel, og medarbejderne lægger i høj grad mærke til handlinger frem for ord.

Mange af de bevægelser, vi udfører i vores daglige arbejde, er dog ikke noget, vi nødvendigvis taler om. Bevægelserne er en del af den tavse viden; det vil sige kropslige erfaringer og rutiner, som medarbejderne opbygger over tid – ofte uden at sætte ord på.

Den tavse viden er central for, hvordan arbejdet faktisk udføres, og har stor betydning for, om kroppen belastes hensigtsmæssigt eller ej. Derfor er det vigtigt, at denne tavse viden anerkendes og bringes frem i lyset gennem dialog, observation og fælles refleksion: En effektiv indsats kræver et aktivt samarbejde, hvor medarbejdernes erfaringer og kropslige viden inddrages.

I praksis har kultur, normer og holdninger ofte større betydning for vores adfærd, end regler og strategier har. Det er kulturen, der afgør, hvordan vi arbejder, når ingen kigger, og dermed også, om vi reelt set lykkes med at skabe et godt ergonomisk arbejdsmiljø.

SMERTEHABITUERING – NÅR KROPPEN SIGER FRA, MEN VI IKKE LYTTER

Smertehabituering beskriver en situation, hvor medarbejdere gradvist vænner sig til at arbejde med smerter og derfor ikke nødvendigvis reagerer på kroppens signaler. Det kan betyde, at gener og ubehag bliver en naturlig del af hverdagen. Over tid kan dette øge risikoen for overbelastning og længerevarende gener, hvis der ikke sættes ind med forebyggelse og støtte.

På arbejdspladser med fysisk krævende opgaver – som f.eks. i vaskerier – kan der udvikle sig en kultur, hvor det at ‘tage sig sammen’ eller ‘klare den alligevel’ bliver opfattet som en styrke. Det kan gøre det vanskeligt at sige fra, selv når kroppen giver tegn på overbelastning. Hvis der samtidig er travlhed, højt tempo eller usikkerhed om, hvordan smerter vil blive modtaget, kan det føre til, at smerter og gener bliver normaliseret og dermed heller ikke håndteret.

Tal om smerter

For at forebygge og håndtere smertehabituering er det vigtigt at skabe en åben og støttende arbejdskultur, hvor det er naturligt at tale om smerter og belastninger, og om, hvad man kan gøre ved dem. Når smerter bliver et fælles anliggende, og arbejdsmiljøorganisationen inddrages, bliver det lettere at handle i tide og undgå, at problemer udvikler sig.

En kultur præget af åbenhed om smerter kan styrkes ved at:

  • sætte ord på smerter og belastninger i hverdagen, f.eks. ved teammøder eller tavlemøder.

  • involvere arbejdsmiljøorganisationen i at identificere og håndtere risici og konsekvenser.

  • undgå stigmatisering af sygemeldinger og tydeligt signalere, at det er legitimt at sige fra, når kroppen siger stop.

Når smerter bliver taget alvorligt, både af den enkelte og af arbejdspladsen, kan man forebygge langvarige gener og skabe et sundere arbejdsmiljø for alle.

Læs mere