Fugt og skimmelsvampe
Pletter og skjolder eller en muggen og stikkende lugt er ofte tegn på problemer med fugt. Skimmelsvampe vokser på fugtige materialer i omgivelser med en passende temperatur.
Fugtige tæpper eller vægge kan forringe luftkvaliteten og være sundhedsskadelige i form af bl.a. astma og andre luftvejslidelser. I skal finde og fjerne årsagen til denne fugtdannelse.
Vedligeholdelse og rengøring
Fugt kan blandt andet skyldes kondensvand og vandskader.
Store temperaturforskelle og høj luftfugtighed kan skabe kondensvand på blandt andet vinduer.
Der bør ikke være flader i rummet, der er koldere end vinduerne, da det fremmer udviklingen af fugt. Særlig fysisk aktivitet, der udvikler sved og meget kropsvarme, kan være med til at udvikle fugt, der sætter sig på overflader i rummet.
Løbende vedligeholdelse af bygninger og lokaler er afgørende for at undgå, at der opstår fugtskader.
Daglig udluftning eller ventilation er med til at holde eventuelle fugtproblemer nede