Manuel håndtering

Manuel håndtering

Manuel håndtering er årsag til de fleste skader i muskler og led. Skaderne kan opstå ved ulykker, pludselige løfteskader, overbelastning eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med for høje belastninger.

I skal være opmærksomme på, at unge under 18 år og gravide især skal skånes mod for tungt arbejde (se de særlige afsnit).

Der kan desuden være behov for, at I tager hensyn til nyansatte og kollegers øgede sårbarhed, f.eks. efter skader, nedslidning eller sygdom.

Tunge løft og bæringer

Et løft er tungt, når det indebærer en risiko for helbredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg, vurderes normalt ikke som tunge løft.
 
Belastningen på kroppen stiger, jo tungere byrden er, jo større rækkeafstanden er (afstanden mellem byrden og kroppen) og jo hurtigere, I løfter byrden.
 
Hvis man løfter en byrde over en afstand på mere end ca. 2 meter, er der tale om bæring.
 
Bæring af byrder er særligt belastende for kroppen, da det er sværere for jer at beskytte jeres led i f.eks. ryg, hofter og knæ, når I er i bevægelse. Der er fare for fald ved at bære byrder på trapper, og når underlaget er ujævnt, vådt og fedtet.
 
Risikoen for skader øges, når der i forbindelse med løft og bæringer forekommer forværrende faktorer, der påvirker jeres arbejdsstillinger og -bevægelser. Særligt risikabelt er arbejde, hvor I vrider i ryggen, arbejder
 
i foroverbøjede arbejdsstillinger, løfter asymmetrisk og arbejder med armene løftet til skulderhøjde og derover. Læs mere om disse faktorer og vurdering af belastninger i At-vejledning: ”Løft, træk og skub”.

Forebyggelse af tunge løft og bæringer

Tunge løft og bæringer kan eksempelvis forebygges ved:

  • At I bruger egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er praktisk muligt, f.eks. at bruge sækkevogne til transport af tunge emner, hjælpemidler til løft af mål (f.eks. løfter til ishockeymål) og bruge hjælpemidler ved opsætning af bander og lægning af gulvplader (læs mere i afsnittet ”Klargøring af lokaler”).
  • At I indretter arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt, og at I kan bruge gode arbejdsstillinger, således at lave og høje løft undgås. F.eks. at der er god plads i depotrum, mange hylder i god højde, og at tunge emner ikke placeres på gulvet.
  • At der instrueres i og anvendes gode arbejdsteknikker til de løft, der er nødvendige, og at teknikkerne repeteres regelmæssigt:
    • Gå tæt til byrden.
    • Stå med front mod byrden i bredstående stilling.
    • Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering.
    • Sørg for et godt greb i byrden.
    • Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen afbalanceret ved at spænde ryg- og bugmuskler.
    • Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled.
    • Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer.
    • Løft og bær byrden symmetrisk, det vil sige, midt foran kroppen ellerfordelt ligeligt i begge hænder.
    • Vrid ikke i kroppen, når der løftes, flyt i stedet fødderne. De 3 næser skal vende samme vej (næse og skonæser).
    • Ved frasætning af byrden bruger I de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.
       

Træk og skub

Det er bedre at skubbe frem for at trække. Når I skubber, kan kroppens vægt udføre en del af arbejdet. Når I trækker, skal musklerne yde større kraft. Går I baglæns og trækker en tung byrde, belastes lænderyggen langt mere end ved skub.

Forebyggelse af tunge træk og skub

  • Hjælpemidler skal kunne rulle let. Store luftgummihjul ruller generelt lettere end små og kompakte hjul.
  • Transportveje skal være så plane og vandrette som muligt. Underlaget skal være fast, det vil sige let at køre på.
  • Stigninger og trin skal begrænses og skal så vidt muligt forsynes med skråkiler/ramper eller lignende. Manuelle tekniske hjælpemidler vil ofte skulle erstattes med selvkørende tekniske hjælpemidler.
  • Brug god arbejdsteknik, således at ryggen kan holdes ret, og kropsvægten kan bruges til at skubbe med ved, at vægten lægges frem på forreste ben.

Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser

Mulighederne for gode arbejdsstillinger og arbejds- bevægelser hænger ofte sammen med arbejdsplad- sens indretning.

Hvis kroppen tvinges til at arbejde i for lave arbejds- højder i for lang tid, opstår der hyppigt gener i ryg- gen, mens arbejde i for høje arbejdshøjder især påvirker jeres skuldre og nakke.

I forhold til arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er det samlet set vigtigt, at:

  • pladsforholdene er gode
  • der er mulighed for individuel varieret arbejdshøjde, f.eks. ved at arbejdsborde, kontorstole, mm. let kan højdereguleres
  • redskaber indstilles korrekt til din højde
  • betjeningshåndtag sidder i en god højde
  • hylder sidder i en god højde, og at der kun står lette ting på de høje og lave hylder.

Henvisninger

BFA Service – Turisme:

Arbejdstilsynet: