Fysisk og ergonomisk arbejdsmiljø

Ergonomi

Ergonomi handler om god brug af kroppen under udførelse af arbejdet så skader på muskler, sener og led undgås.

Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær bør ske ved en systematisk indsats og kan med fordel indgå i arbejdet med jeres arbejdspladsvurdering.

Ved kortlægning og forebyggelse af ergonomiske risici i hotel og restaurationsbranchen er følgende områder relevante at have med i vurderingen:

• Manuel håndtering ved løft, bæring, træk og skub.
• Ensidigt, belastende arbejde. 
• Arbejdsstillinger. 
• Gående og stående arbejde.

Iflg. Arbejdstilsynet er manuel håndtering i forbindelse med løft, bæring, træk og skub blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker indenfor hotel- og restaurationsbranchen.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggens muskler, sener og led. Risikoen for skader bliver større, hvis man samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i muskler, sener og led. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Læs mere:

• Temaside om kroppens grænser

Forebyggelse af tunge løft

Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra rygsøjlen under løftet (rækkeafstanden) – se figuren.

Belastningen på kroppen stiger jo tungere byrden er, jo større rækkeafstanden er og ved stor kraftpåvirkning fx hvis man løfter byrden hurtigt eller forsøger at gribe et emne der falder ned.

➤ Det røde område: Løft, anses for sundhedsskadelig.

➤ Det gule område: Løft kan være sundhedsskadelige. Løftenes varighed og frekvens, samt de forværrende faktorer skal vurderes.

De primært forværrende faktorer er: foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen og løftede arme.

Andre forværrende faktorer er fx.: svært håndterlige byrder, fysiske anstrengende arbejde, arbejdsstedet indretning fx dårlige pladsforhold, forkert arbejdsteknik, løft fra under knæhøjde, kulde og træk, risiko for uventede belastninger og flere udfører løftet sammen. – Jo flere forværrende faktorer, jo lavere vægt kan håndteres uden fare for sundhedsskade.

I det gule område skal der foretages en nærmere vurdering af omfanget af de forværrende faktorer samt løftefrekvens og varighed.

➤ Det grønne område: Her vurderes, at belastningen ved løftet normalt ikke medfører sundhedsrisiko.

Husk at et normalt løft som regel altid vil indebære en rækkeafstand i ¾ arms afstand, da byrder ofte ikke står, så de kan tages eller afsættes tæt ved kroppen.

Samlede vægt over en arbejdsdag

Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger:

• Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen.
• Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand.
• Ca. 3 ton pr. dag for løft i ¾-armsafstand.

Tallene for den samlede vægt pr. dag skal nedsættes, hvis der er forværende faktorer.

Bæring

Løft og bæring følges ofte ad, når emner flyttes manuelt fra et sted til et andet. Når emner flyttes mere end 2 meter bliver det betragtet som bæring. Hvis byrden skal bæres, nedsættes grænsen for maksimal vægt i gult område til følgende:

• tæt ved kroppen ca. 20 kg.
• i underarms afstand ca. 12 kg.
• i ¾ arms afstand ca. 6 kg.

Ved bæring af byrder bør transportvejen højst være 20 meter og foregå på plant underlag.

Bemærk at angivelserne gælder bæring med 2 hænder.

Et almindeligt trappetrin på transportvejen sidestilles med en bæreaftstand på ca. 1 meter. Bæring på ujævnt, vådt og fedtet underlag er særlig risikabelt, idet ryggens muskler belastes mere og der samtidig sker en vridning i ryggens strukturer. Ved bæring øges risikoen desuden for fald og snubeluheld, når man bevæger sig med emner i hånden, der blokerer for udsyn og nedsætter muligheden for at benytte sine hænder, hvis man er ved at falde.

Løse problemerne

SÅDAN ARBEJDER ARBEJDSPLADSEN MED AT LØSE PROBLEMERNE

Den måde, arbejdet er organiseret på, kan være med til at øge eller mindske belastningen for medarbejdere og ledelse. Ensidigt, gentaget arbejde (EGA) er et klart eksempel: Det kan på længere sigt være sundhedsskadeligt, hvis en medarbejder i mere end 3 timer om dagen har opgaver (fx udportionering), der medfører ensartede bevægelser, som gentages flere gange i minuttet, og som belaster de samme muskelgrupper. Hertil kommer eventuelt forværrende faktorer, som fx tunge løft, fastlåste arbejdsstillinger, lav indflydelse og store krav til præcision.

• Planlæg arbejdet, så de farlige situationer undgås og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
• Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den.
• Brug tekniske hjælpemidler, hvor det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare – fx rullevogne med gode hjul, tallerkendispensere på hjul, carts, sækkevogne og elevatorer til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at fx tallerkener og bakker med glas skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Brug fx sækkevogne til transport af ølfustager og melsække, løftevogne til gryder og dejskåle, særlige hjælpemidler til håndtering af borde og stole samt vareelevatorer.

• Indret arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt, og at gode arbejdsstillinger kan indtages, således at lave og høje løft undgås. – Fx at der er god plads i depotrum, mange hylder i god højde, og at tunge emner ikke placeres på gulvet eller over skulderhøjde.
• Indkøb varer, så vidt muligt der pr. enhed maks. vejer 10-12 kg, således at der ikke skal håndteres byrder over denne vægt.
• Instruer i og anvend gode arbejdsteknikker til de løft, der er nødvendige, og repeter teknikkerne regelmæssigt.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt.
• Vær opmærksom på de vareenheder, der indkøbes og løftes. Sørg for at enhedernes så vidt muligt vægt ikke overstiger 10-12 kg, hvor det er muligt.
• Indret køkkenet, så der forekommer så få løft og bæringer som muligt, fx ved at råvarer er tæt på, hvor de skal tilberedes.

Ergonomi og catering

På cateringområdet skal tunge løft og bæringer også søges undgået i forbindelse med levering af maden. Anvend så vidt muligt hjælpemidler og om muligt hjælp fra modtagerne af leverancen. Undgå at bære for meget ad gangen, men del hellere den samlede mængde op og gå en gang ekstra.

Cateringvirksomheder, der leverer til fly, skal være opmærksomme på de ofte dårlige pladsforhold på flyene. Tænk på instruktion i gode arbejdsstillinger, og at enhederne, der skal håndteres manuelt, vejer mindst muligt. Forsøg i dialog med flyselskaber at opnå forbedringer.

Hav også fokus på indretningen af biler med henblik på læsning og losning af varer, så der skal løftes og bæres mindst muligt.

Ergonomi og serveringspersonale

Fustager skal håndteres med stor forsigtighed og må ikke bæres. Undgå bæring af øl- og sodavandskasser med fyldt emballage og så vidt muligt løft. Under alle omstændigheder bør løft kun udføres i de ergonomiske korrekte arbejdsstillinger.

Undgå at bære på tunge bakker og tallerkenstabler, især de bakker og tallerkner, der bæres med én hånd, hvor samlet vægt ikke bør komme over 6 kg, ved:

• At anvende mobile tallerkendispensere.
• At anvende det lettest mulige service.
• At undgå at bære over lange afstande ved at anvende rullevogne og mobile varmeskabe.

Reducer belastningerne ved fadservering ved:

• At der er god plads mellem stolene, og at der anvendes lavryggede stole, så man kan komme tæt på bordet.
• At der bruges smalle lette fade, hvor indholdet er arrangeret optimalt, så det er hurtigt og nemt at flytte over på gæstens tallerken.

Ergonomi og rengøringspersonale

Det ensidige arbejde slider på kroppen, idet den ikke kan holde til denne ensidige påvirkning over lang tid. På kortere eller længere sigt opstår der træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led, ofte med nedsat funktionsevne, nedsat opmærksomhed samt øget risiko for ulykker. Påvirkningerne forværres, hvis arbejdet også kræver mange kræfter, hvis der arbejdes i dårlige arbejdsstillinger, for højt tempo, og hvis man ikke rigtig har muligheder for at ændre sin arbejdssituation.

Ensidigt, belastende og gentaget arbejde kan også være årsag til psykiske symptomer, fx stress og psykisk træthed.

Man kan undgå mange problemer ved at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så der skabes mere variation:

• Skift mellem forskellige typer af rengørings opgaver, der påvirker kroppen forskelligt. Fx manuel gulvvask, inventarrengøring og brug af gulvvaskemaskine. Skift gerne flere gange dagligt, så der ikke arbejdes mere end højst 2-3 timer med samme opgave.

• At anvende tekniske hjælpemidler, fx selvkørende maskiner til gulvvask eller en lettere støvsuger.
• At rengøringsarbejdet afveksles med andre opgaver fx blomstervanding, planlægning og/eller med pauser.
• At det er muligt at skifte mellem stående, gående og siddende arbejde.

Brug egnede tekniske hjælpemidler når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare. Det kan fx være gode rengøringsvogne og rygbårne støvsugere. Fyld ikke mere vand i spande end højst nødvendigt. Tag lidt ad gangen, når der skal løftes linned.

Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så man ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. Undgå at skulle flytte på tunge møbler. (Ved indkøb af møbler -stole og borde tænk på at købe lette møbler evt. med hjul)

Gode køreveje uden ujævnheder og trin, fx til rengøringsvogne og tøjvogne, og gode vogne med tilstrækkeligt store hjul kan nedsætte belastningen.

Ergonomi og housekeeper

Det ensidige arbejde slider på kroppen, idet den ikke kan holde til denne ensidige påvirkning over lang tid. På kortere eller længere sigt opstår der træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led, ofte med nedsat funktionsevne, nedsat opmærksomhed samt øget risiko for ulykker. Påvirkningerne forværres, hvis arbejdet også kræver mange kræfter, hvis der arbejdes i dårlige arbejdsstillinger, for højt tempo, og hvis man ikke rigtig har muligheder for at ændre sin arbejdssituation.

Ensidigt, belastende og gentaget arbejde kan også være årsag til psykiske symptomer, fx stress og psykisk træthed. Skab derfor variation i arbejdet ved at

• Adskille dobbeltsenge, så man kan komme til at arbejde fra begge sider.
• Brug egnede rengøringsredskaber, der kan indstilles til brugerens højde. Bevæg moppen fra side til side med hele kroppen. Indstil rengøringsvogn, så den passer til højden. Arbejd med for-fugtede klude og læg dem til vask efter brug. Lad være med at vride kluden.
• Brug teleskopstang.

Læs mere:

• At-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø
• Inspirationsmateriale om serveringsarbejde (pjece)
• Ergonomi og rengøring (branchevejledning)
• "10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for stuepiger" (pjece)