Beskyttelseshjelm
Beskyttelseshjelm skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres uden risiko for skader ved f.eks. stød af hovedet, nedfaldne genstande og klemning.
Valg af beskyttelseshjelm skal tage udgangspunkt i en analyse af de risici, der er i forbindelse med arbejdet.
Arbejdsgiveren skal sørge for:
- At brugerne forsynes med egnet beskyttelseshjelm, og at hjelmen bliver brugt straks ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.
- At beskyttelseshjelmen til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener. Hjelmen skal være egnet til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet, vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og passe til brugeren, eventuelt efter tilpasning.
- At beskyttelseshjelmen vedligeholdes, rengøres, tørres og desinficeres i nødvendigt omfang, inden den tages i brug.
- At brugerne får instruktion i brugen af beskyttelseshjelmen. bl.a. på baggrund af oplysningerne i brugsanvisningen og oplyses om faren ved ikke at bruge den.
Brugeren skal bruge beskyttelseshjelmen straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Brugeren skal medvirke til, at hjelmen virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller sikkerhedsorganisationen.
_____
- At-vejledning om beskyttelseshjelme.