Elhåndværktøj og elforsyning

Elhåndværktøj og elforsyning


Håndværktøj kan være ergonomisk belastende og skal derfor passe til brugeren. Anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler kan eliminere belastningen ved længere tids brug. 

Ved udendørs brug af netdrevet håndværktøj skal ledninger, stikpropper og stikdåser være af svær type der tåler hård belastning,
fugt og olie. Stikpropper og dåser skal være af den grøn/røde type eller af neopren.

El-drevet håndværktøj skal være CE-mærket.

Særlige krav til batteridrevet el-håndværktøj

Batteridrevet el-håndværktøj har lidt andre krav end netdrevet el-håndværktøj, men sikkerhed og funktionalitet er stadig i fokus.

Værktøjet (og laderen) skal være CE-mærket og overholde gældende direktiver.

Batterier (ofte lithium-ion) skal være beskyttet mod kortslutning, overopladning, overophedning og dyb afladning. Monteret med
Battery Management System (BMS).

Batterier skal være CE-mærkede og testet i henhold til batteristandarder.
 
Opladere skal være CE-mærkede og overholde elektrisk sikkerhed f.eks. beskyttet mod overophedning, fejlstrøm og forkert batteritype.

Batteridrevet el-håndværktøjet skal have passende IP-klassificering hvis det bruges i våde, støvede eller hårde miljøer. Det er samme
krav som til netdrevet el-værktøj ift. ergonomi, vibrationer, støj osv.

Brugsanvisning og advarsler skal indeholde oplysninger om sikker brug, opladning, opbevaring (temperatur m.m.) og bortskaffelse
(jf. WEEE- og batteridirektiv).

Miljø- og affaldskrav. Vær opmærksom på at batteridrevet værktøj er omfattet af Batteribekendtgørelsen og WEEE-direktivet (elektronikaffald).

Virksomhederne skal sikre, at elektrisk drevet håndværktøj efterses af sagkyndig eller instrueret person i henhold til leverandørens
anvisninger. Normalt 1 gang årligt dog afhængigt af anvendelsen f.eks. kortere interval, hvis værktøjet anvendes meget eller udsættes for ekstraordinært slid.
 
Beskadiget eller defekt udstyr må ikke benyttes og skal straks tages ud af brug. Reparation skal foretages inden værktøjet benyttes
igen.

Elektriske håndmaskiner skal være forsynet med en kontakt, så værktøjet kun kan køre, når kontakten trykkes ind (dødmandsgreb). 
Kontakten skal, hvis maskinen bruges i lang tid ad gangen, være indrettet således, at den ikke tvinger hånd eller fingre i en
bestemt fikseret stilling.
 
Påmonteret sikkerhedsudstyr må ikke fjernes eller blokeres, så dette ikke virker efter hensigten.
 
Hånd-arm vibrationer er de rystelser, der påvirker hænder og arme, når man bruger håndværktøj.
 
Unge under 18 år må ikke betjene vibrerende håndværktøjer med vibrationsniveau over 130 dB(HA) svarende til 3 m/s2. Det er dog
tilladt at udføre kortvarigt arbejde ( mindre end 30 minutter på en 8-timers arbejdsdag) med vibrerende værktøj.
 
Se afsnittet om Vibrationer.
 
 
_____
 
  • Erhvervs- og Vækstministeriets lovbekendtgørelse 29. om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
    elektrisk materiel. (Elsikkerhedsloven)
  • Lavspændingsdirektivet (2014/35/EU) – hvis spænding er over 50V DC 
  • Maskindirektivet (2006/42/EF / EU Regulation 2023/1230
  • EMC-direktivet (2014/30/EU – elektromagnetisk kompatibilitet
  • Bekendtgørelse nr. 1223 af 06/09/2023 om batterier og affald af batterier (Batteribekendtgørelsen) 
  • Direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet)
  • At-vejledning om hånd-arm vibrationer.