Øjenværn

Øjenværn
 
Øjenværn er et personligt værnemiddel, der skal beskytte øjnene mod skadelige mekaniske og kemiske påvirkninger, eller mod stråling (svejselys). Derudover beskytter øjenværn mod at få grene eller lign. i øjnene.

Øjenværn kan være beskyttelsesbriller, der slutter tæt til ansigtet, ansigtsskærm, net eller en del af en helmaske. Beskyttelsesbriller findes desuden med og uden sidebeskyttelse.
 
Hvis øjenværnet bruges sammen med hoved-, høre- og/eller åndedrætsværn, må den samlede beskyttelse ikke forringes. Hvis der er risiko herfor, skal der bruges et specielt kombiværn.
 
Arbejdsgiveren skal:
 
  • Anskaffe og betale øjenværn, og disse er dennes ejendom
  • Sørge for vedligeholdelse og renholdelse af øjenværnet.

De ansatte skal:

  • Forsynes med egnet øjenværn samt bruge det under arbejdet
  • Instrueres i brugen af øjenværn og oplyses om faren ved at undlade at bruge øjenværnet.
Der skal altid anvendes øjenværn ved arbejde med motorsav, vinkelsliber og buskrydder.

Brugsanvisning på dansk skal følge med ved køb af et øjenværn. Brugsanvisningen skal oplyse om de beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse samt opbevaring.
 
Øjenværn skal vælges efter arbejdets art. Ved svejsning anvendes hjelm med visir, ansigtsskærm eller briller, ved arbejde med motorsav anvendes netvisir eller beskyttelsesbriller.
 
Lufttætte øjenværn må være antidugbehandlet. Øjenværnet skal være tilpasset den person, der bruger det.
 
Øjenværn skal være CE-mærkede.


_____
 
  • At-vejledning om svejsning, skæring mv. i metal.
  • At-vejledning om øjenværn.