Kemisk risikovurdering
Virksomheden skal udarbejde en kemisk risikovurdering for alle virksomhedens arbejdsprocesser, hvor farlige stoffer og materialer er involveret.
I den kemiske risikovurdering skal nedenstående syv vurderingselementer indgå:
- Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
Vurder, hvordan stofferne og materialet kan påvirke og skade kroppen, samt hvilke skader og symptomer man kan få ved arbejdet. - Eksponeringsgrad, -type og varighed
Vurder, hvor meget og hvor længe de ansatte bliver udsat for stoffernes farlige egenskaber, og om påvirkningen sker via dampe, støv, hudkontakt. - Omstændighederne ved arbejdet
Hvordan opbevares og arbejdes der med produktet. Hvordan kan der ske uheld, og kan der ske påvirkning fra andres arbejde. - Virkningen af de forebyggende foranstaltninger
Er de enkelte farer effektivt forebygget? Er der f.eks. sørget for skift af filtre i åndedrætsværn, findes der egnede handsker og øjenbeskyttelse etc. - Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
Resultater fra eventuelle arbejdsmedicinske undersøgelser skal ligge tilgængelige og indgå i risikovurderingen. - Arbejdstilsynets grænseværdier
I skal kende stoffer og materialers grænseværdi. Den skal indgå i risikovurderingen, og det skal overvejs, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så grænseværdien overholdes. - Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed
Arbejdsgiveren skal benytte sikkerhedsdatabladene for alle faremærkede stoffer eller materialer til at gennemføre risikovurderingen og til f.eks. at vælge egnede værnemidler og øvrige sikkerhedsforanstalt-ninger.
Eventuelle problemstillinger i den kemiske risikovurdering skal tilføjes virksomhedens APV-handlingsplan med løsning og tidsfrist.
.
.
_____
- At-vejledning om arbejde med stoffer og materialer.