CE-mærkning

CE-mærkning

Kun produkter angivet i specifikke EU-direktiver herom skal være CE-mærkede.

CE-mærkning er reguleret gennem EU-lovgivning, som i Danmark er implementeret via forskellige bekendtgørelser, afhængigt af produkttype.

Generelt er CE-mærkning baseret på EU-forordninger og direktiver.

De vigtigste i forhold til arbejdsudstyr og værktøj omfatter:
Maskiner, tekniske hjælpemidler og værktøj der er taget i brug efter 1. januar 1995, skal være CE-mærkede i henhold til Maskindirektivet (2006/42/EF).

Fra den 20. januar 2027 træder den nye Forordning 2023/1230 i kraft og erstatter maskindirektivet.

Personlige værnemidler skal være CE-mærkede i overensstemmelse med EU-forordning 2016/425.

Der findes også andre relevante direktiver og forordninger med krav om CE-mærkning, fx:

• Lavspændingsdirektivet (2014/35/EU)
• Trykbærende udstyr (2014/68/EU)

CE-mærkningen viser, at et produkt opfylder EU’s krav til sikkerhed, sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Når producenten påfører CE-mærket, erklærer vedkommende på eget ansvar, at produktet overholder alle relevante lovkrav.

Mærkningen indikerer, at produktet er blevet risikovurderet, inden det bringes på markedet, og at det lever op til gældende regler –
herunder et harmoniseret sikkerhedsniveau.

Producenten skal:

• Sikre, at produktet opfylder alle relevante krav i de gældende direktiver og forordninger.
• Gennemføre en overensstemmelsesvurdering, – og hvor påkrævet, få foretaget en vurdering af et uafhængigt bemyndiget organ.
• Udstede en EU-overensstemmelseserklæring og påføre CE-mærkningen på produktet.

Derudover skal produktet leveres med en brugsanvisning på dansk.

I Danmark fører Sikkerhedsstyrelsens via Markedsovervågningen tilsyn med om maskiner må markedsføres i Danmark og er korrekt
CE-mærkede.

Arbejdstilsynets fører tilsyn med at om de CE-mærkede produkter anvendes sikkert i praksis på arbejdspladsen.

_____
 

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 429 af 5. april 2022 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. 
  • Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1094 af 01. juni 2021 Bekendtgørelse om maskiner (Direktiv 2006/42/EF). 
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer (Direktiv 2009/104/EF).
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler med senere ændringer.