Termisk ukrudtsbekæmpelse
Termisk ukrudtsbekæmpelse kan ske på følgende måder:
- Brænding med gas
- Skoldning med damp
- Skoldning med hedt vand
Arbejde med varmebehandling af ukrudt med gas
Montering og installation af gasarmaturer skal foretages af autoriserede personer.
Udstyret skal opfylde Danmarks Gasmateriel Prøvnings bestemmelser, og maskiner skal være CE-mærkede.
Man skal være opmærksom på de ergonomiske belastninger ved udførelse af arbejdet.
'
Arbejdsgiveren skal sikre at den ansatte får den fornødne instruktion, inden arbejdet påbegyndes.
Arbejdsgiveren skal sikre at den ansatte får den fornødne instruktion, inden arbejdet påbegyndes.
Flammebehandleren kan være monteret på traktorer, enkeltakslede traktorer eller være håndbårne. Som oftest vil de være monteret på enkeltakslede traktorer. Dette kan medføre helkropsvibrationsbelastninger.
Man skal undgå unødig vibrationsbelastning, f.eks. ved udskiftning af gummiophæng og håndtag. Desuden skal maskinerne vedligeholdes regelmæssigt.
Maskinen skal leveres med lav vibrationsstyrke. Vibrationsniveauet skal fremgå af leverandørens brugsanvisning til håndholdte CE-mærkede maskiner. Hvis vibrationsstyrken overstiger 2,5 m/s2 skal dette angives i brugsanvisningen.
Arbejde med varmebehandling af ukrudt med damp eller hedt vand
Da damp og hedt vand kan give skoldninger, skal der gives grundig instruktion og oplæring i betjening og håndtering af redskabet, inden påbegyndelse af arbejdet, herunder instruktion i 1. hjælp.
Da damp og hedt vand kan give skoldninger, skal der gives grundig instruktion og oplæring i betjening og håndtering af redskabet, inden påbegyndelse af arbejdet, herunder instruktion i 1. hjælp.
Den ansatte skal udstyres med egnet arbejdstøj og støvler.
Hånd-arm vibrationer
Vibrationsbelastningen kan nedsættes ved tekniske foranstaltninger eller ved at begrænse eksponeringstiden.
Vibrationsbelastningen kan nedsættes ved tekniske foranstaltninger eller ved at begrænse eksponeringstiden.
- Aktionsværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer fastsættes til 2,5 m/s2.
- Grænseværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer fastsættes til 5 m/s2. Denne værdi må ikke overskrides.
Det betyder at man skal træffe foranstaltninger ved belastning på 2,5 m/s² og derover.
Læs mere i afsnittet om Vibrationer.
Der bør altid anvendes handsker ved arbejde med vibrerende maskiner. Men man skal være opmærksom på, at vibrationsisolerende handsker har begrænset virkning på vibrationerne, og de ikke virker ved frekvenser under ca. 100 Hz.
Der er risiko for skadelige belastninger af ryggen ved af- og pålæsning af gasflasker på grund af vægten og de benyttede arbejdsstillinger, og som derfor skal forebygges.
Se afsnittet om Manuel håndtering.
Ved tænding af brænderne skal man passe på, at der ikke er opsamlet gas som kan fremkalde en eksplosion eller stikflammer.
Ved arbejde med gasbrændere skal der holdes en sikkerhedsafstand til brandbart materiale, f.eks. skure og hegn. Pas på ikke at sætte ild til gasslangen eller personer. Leverandørens forskrifter skal altid følges.
_____
- At-vejledning om Hånd-arm vibrationer.
- At-vejledning om helkropsvibrationer.
- Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1094 af 01. juni 2021 Bekendtgørelse om maskiner (Direktiv 2006/42/EF).
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. (Direktiv 2009/104/EF).
- Sikkerhedsstyrelsens Gasreglement.
- BFA Jord til Bord, Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt.